Der er ét ord, der klæber sig til den mand, der i starten af året var verdens rigeste, men som netop er trådt ned fra skamlen og nu må tage til takke med pladsen som den næstrigeste person i verden:

Uforudsigelig.

For et år siden kårede det amerikanske medie Time Magazine ham til Person of the year. Nu står han til at skulle forlade jobbet som direktør for Twitter, og aktien på hans hjertebarn er faldet drastisk.

Et Twitter-eventyr

Musk har smidt milliarder efter Twitter. Et firma, som han længe har kritiseret, og som han har sat spørgsmålstegn ved, om overhovedet gik ind for ytringsfrihed. Hele balladen startede allerede med købsprocessen, som heller ikke var uden bump på vejen.

Det hele begyndte en forårsdag i 2022, da Elon Musk annoncerede, at han havde købt 9,2 procent af Twitters aktier.

Musk blev som den største aktionær inviteret til at træde ind i bestyrelsen, men det blev ikke til noget.

I stedet bød milliardæren i april 44 milliarder dollars for det sociale medie, og der blev indgået en handel mellem Twitters bestyrelse og Musk.

Købet kunne ifølge TV 2s erhvervskommentator Henrik Ørholst blive en af årets største handler.

Men aftalen hang i en tynd tråd i flere måneder. Og Musk prøvede ad flere omgange at hive sin forpligtelse til at købe i land. Han krævede at få antallet af falske Twitter-profiler at vide og forventede kun at gennemføre handlen, hvis under 5 procent af profilerne var falske.

Til sidst Trak Musk sig fra aftalen, hvilket fik Twitters aktier til at styrtdykke. De faldt på første børsdag efter Musks udmelding om at trække sig med mere end 11 procent.

Omvendt stod Musk til at skulle betale en milliard dollars, fordi Twitters bestyrelse i juli sagsøgte Musk for at trække sig fra handlen. De ville have rettens ord for, at købet skulle gå igennem. Bestyrelsen mente, at Musk havde forpligtet sig til at købe.

Men sagen blev udskudt, fordi der igen var interesse for købet fra Musk, som havde ombestemt sig og alligevel gerne ville købe Twitter.

Og i oktober tilbød Musk ifølge nyhedsbureauet Reuters så igen at købe Twitter til samme pris som den oprindelige aftale.

26. oktober tweetede Elon Musk en video af sig selv, der kom gående ind på selskabets hovedkontor i San Fransisco med en håndvask i armene. Med et ordspil og et tweet annoncerede han, at han nu ejede Twitter.

Svimlende 44 milliarder dollars, svarende til 305 milliarder kroner, endte købet med at koste for Musk.

Fyring på fyring

I dagene og ugerne efter annoncerede Elon Musk både forandringer i Twitter og sendte ansatte hjem.

Parag Agrawal, som var direktør i Twitter før opkøbet, advarede da også de 7000 ansatte i Twitter om, at man ikke kunne vide, hvilken retning selskabet ville gå i, når Musk overtog Twitter – selvfølgelig på Twitter.

Og han fik ret.

Som noget af det første fyrede Musk blandt andet direktøren, Parag Agrawal, finansdirektøren, Ned Segal, og den juridiske topchef, Vijaya Gadde.

Derudover blev halvdelen af alle det sociale medies medarbejdere afskediget. Det skrev virksomhedens sikkerhedsdirektør, Yoel Roth, på Twitter.

Dog blev de fyrede tilbudt tre måneders løn, skrev Musk på Twitter.

Tweets i gråzonen må blive

"Fuglen er fri", lød det i et tweet fra Elon Musk 28. oktober med henvisning til Twitters logo, som er en fugl.

Fuld ytringsfrihed var et hovedformål med købet, og en række kendisser, der var suspenderet fra mediet, herunder Kanye West og Donald Trump, blev sat fri på Twitter.

Efter købet har Elon Musk desuden gjort det klart, at hvis et tweet ligger i gråzonen af, hvad der er rigtigt og forkert, får det lov til at blive.

Han har til Twitters ledelse udtrykt, at ”folk skal have lov til at sige ret ekstreme ting, der er inden for lovens grænser”.

At Musk er uforudsigelig, når det kommer til at træffe store beslutninger, viser sig også i et af hans seneste stunts.

I december lavede Musk en afstemning, der skulle afgøre hans fremtid. Han lagde sin fremtidige position i mediet i sine følgeres hænder med spørgsmålet: "Skal jeg træde af som direktør for Twitter?".

Og det spørgsmål har hele 17,5 millioner Twitter-brugere svaret på.

58% stemte "ja", hvilket ifølge Musk selv betyder, at han vil træde af – når den rette afløser er fundet, afslørede han i et nyt tweet.

Få måneder efter at han havde brugt 44 milliarder dollars, altså 305 milliarder kroner, på Twitter, blev han således bedt om at gå.

Det noget forvirrende og uforudsigelige forløb med Twitter har dog også haft direkte konsekvenser for Elon Musks øvrige forretninger. Det er således ikke kun Twitter, der har været en dyr omgang for Musk i 2022.

En uforudsigelig aktiekurs

En pæn luns af de penge, som Elon Musk brugte på Twitter, stammer fra hans aktier i elbilfirmaet Tesla.

Og her startede året ud med nyheden om, at Tesla lavede rekordsalg i Kina, men aktiekursen tog hurtigt et dyk. I april ramte Twitter-bølgen nemlig Musks bilforretning.

Tesla-aktionærer begyndte at sælge ud efter at have kunnet følge med i Musks skriblerier om at købe Twitter. På én dag i april faldt værdien med cirka 10 procent, skrev Ritzau.

Men det var ikke kun aktionærer, der tog konsekvensen af opkøbet.

Da hele 21 milliarder skulle komme fra Musks egen lomme, måtte også han sælge ud af sine aktier, og det gik ud over Tesla. For at have råd til Twitter måtte Musk nemlig sælge ud af sine egne aktier i firmaet, han er direktør for.

Ifølge Bloomberg solgte han i første omgang ud for i alt 15 milliarder dollars fordelt over to omgange i april og august.

Derefter solgte han for 3,95 milliarder dollars i november, og i december solgte han for knap 3,6 milliarder dollars.

De mange aktier, der blev sat til salg, fik naturligt nok aktiens værdi til at falde markant.

Men mange investorer solgte også ud, fordi de var bekymrede for, om Elon Musks opmærksomhed ville centrere sig om Twitter, skrev Forbes.

I starten af 2022 kostede én Tesla-aktie lige under 400 dollars.

1. december i år var aktien faldet til en værdi på 195 dollars, og 29. december lå den på 120 dollars.

Omregnet til millioner og milliarder betyder det, at selskabets værdi er faldet med mere end 720 milliarder dollars, som svarer til cirka 5000 milliarder kroner, siden Tesla toppede i november 2021. Det er mere end dobbelt så meget, som Danmarks dyreste virksomhed, Novo Nordisk, er værd.

Balladen til trods er Elon Musk dog fortsat god for mere end 145 milliarder dollars – over 1000 milliarder danske kroner – ifølge Forbes' opgørelse.

Det betyder ganske vist, at Musk er blevet overhalet af den franske rigmand Bernard Arnault som den rigeste i verden. Men målt på overskrifter og kontroverser har ingen formentlig overgået Elon Musk i 2022.

Det store spørgsmål er nu, om 2023 bliver lige så uforudsigeligt.